Management Konsulent
Selectors arbejder målrettet med rekruttering og organisationsudvikling på chef, mellemleder- og specialistniveau. Gennem indlevelse og tæt dialog med kunden skaber vi sammen den bedste grobund for succes - ikke kun i de menneskelige relationer i virksomheden, men også for virksomhedens overordnede målsætning. Vi går langt for at kunne leve op til vores motto: udvælgelse gennem indlevelse. Til at sikre vores fortsatte vækst søges nu en:
Management Konsulent
der brænder for at leve op til vores motto…
Konsulenterne hos Selectors har samlet set mere end 30 års erfaring indenfor Search & Selection. Det betyder, at du kommer til at indgå i en dynamisk virksomhed, der besidder megen erfaring, men samtidig er åben overfor de input du kommer med.
Indenfor områderne search, selection og organisationsudvikling samarbejder vi med mange spændende danske virksomheder. Din opgave bliver, at fastholde og udbygge Selectors’ gode position. Du kommer således til at arbejde med hele spektret fra den første kundekontakt, selve rekrutteringsfasen og præsentation af egnede kandidater. Til at supportere dig i dagligdagen har vi – udover konsulenterne - en administration og en research funktion.
Som kandidat er det vigtigt at du:
- har en god personlig udstråling
- besidder et højt drive med en stærk vindermentalitet
- er god til at formulere dig
- tror på at kvalitet betaler sig
- kan begå dig på flere niveauer i en virksomhed
- har en solid baggrund indenfor konsulent branchen
Det er vigtigst, at du har en stor personlig gennemslagskraft og har en mening om det vi gør i dagligdagen. Det vil være en stor fordel, hvis du har en uddannelse på højere niveau, f.eks. HD, cand.merc eller tilsvarende.
For den rette kandidat vil der være gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed, der giver plads til, at den enkelte kan sætte sit personlige fingeraftryk på hverdagen. På sigt vil der være mulighed for partnerskab.
Kan du se dig selv som vores nye konsulent og ønsker du at indgå i vores ambitiøse, men stadig uformelle team, skal du ikke tøve med at sende en ansøgning til Selectors, Haderslevvej 36, 6000 Kolding eller på mail til
ans@selectors.dk. Ansøgningen skal mærkes ”"konsulent".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, der naturligvis vil blive behandlet fortroligt.