DELPRO A/S
Udgangspunkt: Vækst skaber behov for digitalisering hos DELPRO
- DELPRO oplever kraftig vækst
- IT skal understøtte styringen af væksten og samle informationer på tværs af organisationen
- Geografisk spredt organisation, hvor mange medarbejdere arbejder væk fra hovedkontoret
- Væksten kræver flere dygtige medarbejdere og specialister samt løbende onboarding af mange nye kolleger
Udfordringer: Behov for en digitaliseringsansvarlig og en samlet IT-retning
- DELPRO har ikke tidligere haft en samlet IT-strategi
- Afdelingerne indkøber selv enkeltstående IT-systemer, der løser lokale behov her og nu
- Alle IT-opgaver er outsourcet, og organisationen har ingen interne IT-kompetencer
- Behov for at rekruttere en digitaliseringsansvarlig, der kan samle og koordinere IT-indsatsen hos DELPRO
- De relevante IT-specialister nås ikke gennem jobopslag alene
Proces: Foranalyse og målrettet search efter IT-kompetencer
- Foranalyse med DELPRO og virksomhedens eksterne IT-partnere
- Afdækning af stillingens indhold og de reelle IT- og digitaliseringsudfordringer
- Struktureret search gennem netværk og vores egenudviklede stifindersystem for at kortlægge, hvor potentielt relevante kandidater er ansat
- Præsentation af kvalificerede kandidater med særligt fokus på at afklare deres faglige IT-kompetencer
- Afsluttende præsentation af to kandidater for udvalgte ledere og interessenter hos DELPRO med fokus på kemi og forventningsafstemning
Konkrete udbytter: Kvalificerede kandidater og stærkere profilering af DELPRO
- En struktureret searchproces med direkte dialog med potentielt relevante kandidater til rollen som digitaliseringsansvarlig
- Et kvalificeret kandidatfelt med reel motivation for stillingen
- Afklaring af kandidaternes faglige og personlige match med stillingen, selvom DELPRO ikke selv har specialistindsigt i IT
- Stærk profilering af DELPRO som arbejdsplads i et konkurrencepræget marked for IT-specialister
Afgørende vendepunkter i rekrutteringen af en digitaliseringsansvarlig
- Realistisk forventningsafstemning om kandidatmarkedet med fokus på både faglige kompetencer og reel interesse
- Tydelig formidling af stillingens spændende digitaliseringsopgave hos en virksomhed, som mange kandidater ikke kender på forhånd
- Ro og vedholdenhed i searchprocessen, så der er tid til at etablere dialog med de rette kandidater
“Vi har gennem mange år samarbejdet med Selectors om en række forskellige ansættelser. De har hver gang formået at finde gode kandidater til os, der har den rigtige balance mellem vores virksomhedskultur og den faglighed jobbet kræver”
Lone Søgaard Sall
Økonomi- & HR direktør
DELPRO A/S
